Emballageløsning til brændstofblære

Emballageløsning til fleksible brændstoftanke til kampfly

Clip-Lok SimPak og PackIQ har udviklet en søm- og skruefri emballageløsning til transport af fleksible brændstoftanke, som bruges til kampflyet F/A-18 Super Hornet. Emballagen er godkendt til at transportere farligt gods og har flere certificerede militærspecifikationer. Det unikke palledesign muliggør løft med kæder. Kasserne er sprøjtet med polyuretan for at modstå det barske miljø, hvor kasserne bliver brugt.

Militærets problem ved transport og opbevaring af brændstof

Brændstof er en vigtig del af militærets værdikæde. Militæret bruger fleksible brændstoftanke til at transportere og opbevare brændstoffer. De er lavet af et avanceret materiale, der mindsker risikoen for lækage i brændstoftanken under kamp. For at sikre, at de flexible tanke er intakte, når de skal anvendes, så er det en fordel at transport- og opbevaringsemballagen er samlet uden brug af søm og skruer, der kan beskadige tankene. Brugte tanke indeholder rester af benzin. Transportemballagen skal derfor være godkendt til transport af farligt gods. Flåden bruger de fleksible brændstoftanke til deres kampfly, hvilket sætter høje kvalitetskrav til kassens holdbarhed i det barske miljø på hangarskibe og flådens andre skibe.

Clip-Lok SimPaks emgallageløsning til fleksible brændstoftanke

Clip-Lok SimPak og PackIQ, vores amerikanske partner, har udviklet et returemballage system til at transportere de fleksible brændstoftanke, som bruges til F/A-18 Super Hornet flyene. Løsningen er søm- og skruefri, da brændstofblærerne ikke må beskadiges under transport. De udvendigt placerede clips er genanvendelige stålclips, som er lette at anvende uden brug af værktøj. Clipsene er fæstnet til kassen, så de ikke kan bortkomme.

 

Efter endt brug indeholder brændstoftankene stadig brændstof, hvorfor emballagen skal være godkendt til transport af farligt gods. Vores kasser til fleksible brændstoftanke er godkendt af internationale testinstitutter. Yderligere er der opnået militærcertifikater som MIL 810 STD og MIL 648 STD. Vores kasser er testet og godkendt og efter behov helt op til to tons. Samtidig er de godkendt til lufttransport.

 

Clip-Loks emballage for fleksible brændstoftanke er sprøjtet med polyuretan. Polyuretan giver øget beskyttelse imod kemikalier og saltvand. Kasserne kan derfor modstå det meget barske miljø på hangarskibe og andre af flådens fartøjer.

 

Clip-Loks emballage til fleksible brændstoftanke har også et unikt palledesign. Det betyder, at kasserne kan løftes ved hjælp af en kæder. Kasserne har også lufthuller, for at varme og benzin gasser ikke hober sig op og der er for øget beskyttelse indvendigt påsat 12mm skum på alle flader.

 

Clip-Loks emballage til fleksible brændstoftanke kan sammenklappes, når de ikke er i brug. Yderligere kan de stables. Dette minimerer pladsbehovet ved opmagasinering. Kasserne er skræddersyede, og er tilgængelige i forskellige størrelser, alt afhængigt af behov. Vi kan også male kasserne med NATO grøn IR-sikker maling.

 

Emballageløsning til brændstofblære brugt i militæret

Stablede brændstofblærer

 

 

 

Emballageløsning til brændstofblære brugt i militæret

12mm skum på alle panelerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EnglishEstonia